Robin og Superman? Et umiddelbart lidt umage par de to herrer, ikke sandt? De mødes også i en mildt sagt lettere absurd historie, der omhandler en cirkustrup som er udsat for tankekontrol.
Andetsteds i bladet møder vi Grønne Lygte, Grønne Pil og Sorte Fugl, hvor vi dumper lige ned i midten af en længere historie. Grønne Pil har mistet lysten til at være superhelt, efter han ved et uheld kom til at dræbe en forbryder. Superman dukker op solo til sidst, hvor General Zod fucker med hans opfattelse af virkeligheden.
Fra pulterkammer til reolen
Eftersom dette blad dukkede op i en flyttekasse i tvivlsom tilstand og uden forside, så måtte der lidt research til. Jeg har skudt mig frem til at der er tale om Superman nr. 44 fra 1982, hvor jeg har bladet fra, må jeg endnu engang gætte på.
Jeg erindrer dog, at min far og jeg skulle sætte et lille bitte pulterkammer/stuk i stand i et ekstra værelse i det hus vi nogle år tidligere var flyttet ind i. Og mellem løs gulvbrædder dukkede der et slidt Superman blad op, der er stor sandsynlighed for at der er tale om dette blad.
Dengang synes jeg Superman var lidt kedelig, især i sort/hvid, så jeg er ret sikker på at jeg IKKE har læst det før her for ganske nylig. En fejl? Måske, for i hvert fald den første historie med Robin og Superman er pænt gakket.
A-holdet er på banen
Det er ikke ligefrem letvægtere der står bag, historien er skrevet af Gerry Conway og tegnet af J Garcia Lopez med Dick Giordano som rentegner og redaktør.
Conway har en lang og glorværdig karriere bag sig hos både Marvel og DC. Hvor han er krediteret som medskaber på blandt andet Ms. Marvel, Ben Reilly, Punisher, Killer Croc og Jason Todd. Ligesom han skrev det store Marvel og DC møde mellem Superman og Edderkoppen, samt ikke mindst The Death of Gwen Stacy. Lad os bare sige, at denne historie nok ikke er en af dem, han skriver øverst på sit CV.
José Luis Garcia Lopez har været lidt af en DC-mand (plus det løse naturligvis) efter en start hos hedengangne Charlton Comics. Han markerede sig især som tegner på Jonah Hex, da den serie havde sin storhedstid i anden halvdel af 70erne. Ligesom han var tegner på de første numre af Marv Wolfmans Teen Titans.
At Garcia Lopez begyndelsen af karrieren var rentegner for selveste Neil Adams, aner man også, når man bladrer denne Robin og Superman historie igennem. Der er noget med figur-design, poseringer og deres bevægelser, der har noget ret Adams’sk over sig.
Lad forestillingen begynde
Og lad os så komme i cirkus. Dick Grayson har været i cirkus med sin date, Angie (fortælles i et flashback et stykke inde i fortællingen), hvor han stødte på en gammel kending. Grayson var som bekendt en del af familie/akrobat-gruppen De Flyvende Graysons, og her blev han venner med klovnen Waldo.
Waldo virker dog fjern, hvis ikke decideret komatøs, da Dick hilser. Han bliver straks mistænksom, der må være lusk involveret! Muligvis hjernevask eller lignende! Og samme aften kigger han igen forbi, nu iført sig eget cirkuskostume som Robin. Her ryger han straks i karambolage med en omvandrende politisk ukorrekt modstander. Halvt mand og halvt kvinde! En DEN! “Den” er dog ikke den store udfordring og fældes med en uppercut.
Efterfølgende når Robin lige at standse Waldo fra at hoppe igennem en ring af ild, klovnens straf for at have interageret med Dick tidligere. Han styres tilsyneladende af en stemme, der kommer ud igennem højttalersystemet. Til Robins (og vores) overraskelse dukker en hjernedød/kontrolleret Superman også op ud af det blå?! Inden Robin selv bukker under for den telekinetiske tankekontrol!
Hvad i himlens navn er det der foregår?
Klovneshow med Robin og Superman
Det vil Lois Lane også gerne vide, da hun er i cirkus sammen med Jimmy Olsen dagen efter. De bruger tilsyneladende deres fridage sammen? Er der tale om en hemmelig affære?! Følg med i morgen! Nuvel, de ser Superman optræde med at løfte en elefant og forsvinder dernæst ud af historien igen. Øhh, tak for den visit?
Vi må videre med plottet eller hvad man kan kalde det. Superman afslører overfor Robin, at han slet ikke er hjernevasket, han spiller bare, “blink blink”. Han fattede mistanke om noget lusk ved dette cirkus, da det besøgte Metropolis, inden det drog videre til Gotham. Og Superman fulgte med.
Og så går resten af den korte historie ellers med, at Superman slås med nogle hypnotiserede tigere og smider en elefant i et badebassin. Mens Robin karatesparker nogle klovne og slutligt bringer alle ud af trancetilstanden ved at blitze dem med et gammelt kamera… kun én reagere “normalt” på blitzen og bliver blændet (de andre “vågner op”), så DET må være skurken!
Hvem var han? Åh, en eller anden tilfældig klovn, der var træt af at blive kostet rundt med. Men, som Robin siger (at han har lært af Batman), så har han jo ikke gjort noget decideret kriminelt. Så Robin har lidt ondt af ham. Det siger Superman også at han har, mens han tager klovnen under armen og flyver væk med ham… slut!
Et par opfølgende spørgsmål…
Ok, jeg har et par spørgsmål. Lad os bare starte med slutningen, hvor fløj Superman mon hen med denne klovn? Politistationen? Men de var jo lige blevet enige om at klovnen ikke havde gjort noget direkte ulovligt eller kriminelt? Og ER det egentlig lovligt at styre folk mod deres vilje med tankens kraft, hvis det kunne lade sig gøre?
Og nu Robin nævnte Batman, hvor er han henne? Det her virker måske mere som en sag for Batman og Robin og ikke Superman? Jeg mener, det er måske lidt overkill at Superman forfølger et cirkus fra Metropolis til Gotham? Har han ikke noget bedre at tage sig til, og hvor mange liv kunne være reddet, mens han løftede elefanter?
Har han husket at melde sig syg på arbejde? Lois og Jimmy havde en fridag, havde Clark Kent også det, eller har han været væk fra arbejdet i dagevis mens Superman spillede hypnotiseret. I det hele taget: HVAD LAVER SUPERMAN I DEN HER HISTORIE, HVORFOR?! Og hvordan, hvorfor og hvilke kræfter havde den klovn kun ved brug af sin stemme?? Havde han en større plan??
Ja ja ja, jeg ved godt at det bare er “superhelte” fis og løjer, og at man ikke altid skal lede efter logikken i den slags historier. Det er tydeligvis bare ment som eskapistisk underholdning og ikke noget til dybere granskning. Men når man tilmed fornemmer, at den interne logik halter, så er det svært ikke at trække i de løse tråde.
Grønne Pil er DØD (spoiler: nej)
Grønne Pil er væk! Og Grønne Lygte står midt i en ildebrand, hvor han har omgivet en gruppe unge mænd med et beskyttende kraftfelt. Ok, vi dumper lige ned midt i noget her. Det er noget med at de unge mænd har lavet en bombe, og Grønne Lygte har forhindret dem i at bruge den – og nu brænder lokummet med mere altså.
Det ordnes med noget lygte fikumdik, og vi går videre i teksten. Hovedhistorien drejer sig egentlig om at Grønne Pil er forsvundet. Vi ser ham kort i sit fly, som han er ved at crashe med vilje. Hvor han ekspositions tænker tilbage på en episode, hvor han kom til at skyde en forbryder med en pil, så vedkommende styrtede i døden. Nu går han på frivillig pension.
Sorte Fugl og Grønne Lygte leder efter ham, men bliver plotmæssigt afledt, mest Sorte Fugl, Grønne Lygte “leder videre” for sig selv (det følger vi ikke). I mens løber Sorte Fugl ind i et møde mellem en gruppe racister, der vil have udlændinge ud af byen. Hun blev knockoutet, men reddet i sidste øjeblik af Grønne Lygte, der havde fået et tip af en dreng på gaden. Heldigt tilfælde.
Til sidst ser vi Grønne Pil ankomme til et øde beliggende kloster, hvor han tjekker ind. Og så får vi at vide at historien afsluttes i næste nummer. Det er lidt et lille mellemspil i en længere fortælling, så det hele føles lidt uforløst.
Det er ellers nogle kapaciteter der står bag. Denny O’Neil har skrevet, mens Neil Adams står for tegningerne med rentegninger (igen) af Giordano. Vi befinder os altså i det roste Grønne Lygte/Grønne Pil forløb fra de herrer fra 70erne. Lige her får man dog ikke meget mere ud af de end flotte tegninger.
Supermans familie er også DØD (spoiler: det er bare en drøm)
Bladets sidste historie står der Superman på, skrevet af Cary Bates og tegnet af saglige Curt Swan. For mange nok den definitive Superman-tegner. Det er da også Superman i sit helt klassiske look vi møder her, så er man fan af den stil, er det sikkert ligesom at træde direkte ind i en tidslomme.
Superman er i stedet fløjet ind i en eller anden spiral i rummet, efter at have forhindret en komet i at smadre ind i “3 beboede planeter”. Det må have været noget af en komet… anyway, den der rumspiral fanger ham og begynder at udsuge hans kræfter, mens han får nogle underlige drømmesyn.
Det er General Zod og nogle goons der står bag, og mens de venter på at Superman bliver klar til at blive lavet om til hakkebøf, sendes han på en indre tidsrejse. En rejse ind i en alternativ fremtid, hvor Lois Lane bliver dræbt og Clark gifter sig med Lana Lane. Her befinder vi os pludselig 10 år ude i fremtiden, i 1992 (!).
Der er også noget subplot med Kandor, flaskebyen, som nu er i fuld størrelse. Alting går lidt hurtigt i denne historie! Hvor Superman til sidst drives på selvmordets rand, da han giver familie og venner strålesyge med dødelig udgang for dem. Han agter at tage sig selv af dage ved at skyde sig med en kryptonitkanon, men begynder i stedet for at spinne rundt (også ude i “virkeligheden”). Noget har vækket ham og han spinner ud af rumspiralen.
Slutligt, efter han har pågrebet Zod og hans kumpaner, forklarer han, hvad der bragte ham tilbage. Han kan ikke bryde Supermans moralkodeks om at han “ikke bevidst kan berøve noget menneske – inklusive sig selv – livet”. Er han et menneske? Ok, af plot-praktiske årsager må vi lege med.
Kulørt underholdning i sort/hvid
Jamen, det var da… noget! En blandet landhandel af herlig nonsens, som ikke andet var underholdende. Dog mest den første historie med Robin, der bare var skør og letfordøjelig, sjov og spas. Havde jeg læst den som barn, havde jeg dog nok fundet den lidt kedelig, som voksen kan jeg sætte pris på det helt absurde i nærmest alt ved fortællingen.
Grønne Lygte og Grønne Pil er svær at bedømme helt fair, det er et brudstykke af noget større. Med en hurtig omgang “racister er dumme” smidt ind som “ugens forhindring”. Mens Superman historien til sidst er den mest træge at komme igennem. Den virker noget gammeldags i det, og ikke på en grotesk måde som Robin-historien. Det er nok mest for fans af den æra med Superman.
Ellers byder bladet på to sider med Superklubben, hvor der er konkurrencer, medlemslotteri og køb og salg opslag. Det sidste virker som a blast from the past, og demonstrerer om noget, hvor hurtigt den slags går nu til dags. Gad vide, hvor lang tid, der er gået fra at køb/salgs-annoncerne er blevet indsendt, til de bliver trykt i bladet og derefter korrespondance pr. BREV mellem parterne! Sidste side i bladet er dedikeret til saglige Super-Ove og hans legendariske brevkasse.
Hvis man gerne vil vide hvor gammel parasitten er, hvorfor Jokerens hår er grønt eller hvordan Superman og Batman blev venner, så må du ud og rode på nettet efter Superman nr. . Eller slå en købsannonce op i din lokale avis. Nå ja, eller kigge mellem gulvbrædderne i et gammelt loftsrum eller lignende.
